SURVEY - sammen for en mere ligestillet musikbranche

FMB2019 opfordrer alle der arbejder i, med og omkring musikbranchen, til at deltage i denne survey drevet af KVINFO – Danmarks videncenter for køn og ligestilling og konsulentvirksomheden ReSearch Humanity i samarbejde med analysebureauret Analyse & Tal.

FMB2019 er stolte af at sidde sammen med Another Life, Pernille Rosendahl og Annika Aakjær i advisory board, der følger og støtter denne undersøgelse.


Lyden af Mod understøtter det momentum, der er lige nu - efter flere forskellige studier af sexisme i branchen og DR-dokumentarenSexisme i musikbranchen- for at imødegå den vedvarende sexisme og skabe varige forandringer og lige muligheder i musikbranchen, både strukturelt og kulturelt.


Projektets hovedfokus er sexisme og hvordan sexisme går udover alle, uanset køn.

I lige forbindelse til FMB2019’s kerneværdier har projektet også et stærkt intersektionelt fokus på, hvordan sexismen spiller sammen med og forstærker andre udsatte positioner gennem blandt andet racisme, homofobi og transfobi.


KVINFO fortæller, at samlet skal projektet bidrage til, at musikbranchen får tilstrækkelig viden, bevidsthed og engagement om sexisme til, at de kan tage konkret handling og udvikle en mere inkluderende og ligestillet branche.

Vi i FMB2019 håber at dette projekt også vil bidrage til at holde samtalen i gang og forandrings-gryderne i kog. Det er vigtigt at vi bliver ved med at få problemerne frem i lyset, så vi kan løse dem i fællesskab.


I FMB2019 er vi meget opmærksomme på, at enhver deltagelse i surveys og projekter som dette, er et krævende arbejde og kan opleves retraumatiserende. Vi opfordrer derfor til at søge relevant professionel hjælpeller rådgivning (terapeutisk, juridisk, retsligt), hvis der er behov for dette.